Dato’er for kommende aktiviteter i Netla – 1. halvår 2023:
OBS! Vi har måttet fortage en lille tidsmæssig korrektion for afholdelse af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er NU planlagt afholdt tirsdag den 25. april fra kl. 21.00-22.00, Sted: Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 Københan.
Seminarium Permanente er planlagt afholdt onsdag den 25. april 2023 kl. 19.00-21.00, umiddelbart efter generalforsamlingen. Indhold og navn på foredragsholder meddeles senere. Sted: Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København.
Seminarium Permanente er planlagt afholdt onsdag den 24. maj 2023 kl. 19.00-21.00. Indhold og navn på foredragsholder meddeles senere. Sted: Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København.
Seminarium Permanente er planlagt afholdt torsdag den 15. juni 2023 kl. 19.00-21.00. Indhold og navn på foredragsholder meddeles senere. Sted: Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København.
Endagsseminar: Lørdag den 4. marts 2023 afvikler NETLA (Netværk for latinamerikastudier) et endagsseminar relateret til Latinamerika under temaet “Latinamerika NU!” Seminariet foregår i Det Latinamerikanske Kulturhus, Høffdingsvej 10, Valby, København.
Program for endagsseminaret: ”Latinamerika NU! – den sociale og politiske situation”.
Lørdag d. 4. marts 2023, 9.30-15.30
Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10, Valby
9.30-10.00: Registrering og morgenmad
10.00-10.15: Velkomst og praktiske oplysninger, v. NETLAs bestyrelse
10.15-11:00: “Brasilien og Bolsonaro efter Lulas valgsejr”, Marie Kolling, antropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) (foredraget er på dansk)
Selv om det var opfattelsen blandt Bolsonaros tilhængere, at valget i oktober 2022, hvor Lula da Silva vandt, var blev stjålet, havde Bolsonaro ikke udtalt sig offentligt. Men i starten af året stormede tusindvis af hans tilhængere parlamentet, hvilket vækkede klare minder om det, der skete i USA for to år siden. Er demokratiet i så stor en krise, at sådanne udemokratiske selvtægtsmetoder er begyndt at normaliseres? Hvad kommer til at ske i Brasilien nu? Vil tidligere præsident Bolsonaro forblive i exil i USA? Vil han vende tilbage til Brasilien og ad demokratisk vej forsøge at genvinde magten? Hvor bevæger Brasilien og dets mægtige og støt stigende befolkning (214 mio i 2021) sig hen på sigt med Lula som præsident? Vi vil prøve at besvare disse spørgsmål, hvor vi også skal kigge tilbage til rødderne af en fortid, som Bolsonaro længes efter. Hertil har vi inviteret Marie Kolling, som er antropolog og arbejder som seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er specialiseret i brasilianske forhold og har boet en årrække i Brasilien. Hun optræder i og skriver for nyhedsmedier omkring udviklingen i Brasilien og er desuden medredaktør og forfatter til RÆSONs antologi “Latinamerika Nu”!
11.00-11.45: ”Chile: fra ”El estallido social” til afvisningen af den nye forfatning”, Alexander Ulrich Thygesen, ph.d.-studerende fra Århus Universitet (foredraget er på dansk).
I dette oplæg vil jeg komme ind på, hvordan protestbølgen el estallido social (2019-2020) og den efterfølgende forfatningsproces har præget Chile de sidste par år. Hvorfor blev et udkast til en progressiv ny forfatning overbevisende afvist af chilenske vælgere i september 2022 og i hvilken form vil forfatningsprocessen forsætte? Hvordan har protestbølgen sat sine spor i Santiago og hvilke konflikter har det ført med sig? Det er alle sammen spørgsmål, som jeg vil komme omkring i mit oplæg, hvor jeg også vil tale om mit igangværende forskningsprojekt, hvori jeg undersøger sammenspillet mellem erindring og aktivisme i Chile i forbindelse med el estallido social.
11.45-12.30: Frokost
12.30-13.15: “El papel potencial de la paz, la justicia y las instituciones sólidas para la diversificación energética hacia la gobernabilidad en la democracia energética: los casos de Colombia y México”. Jacobo Ramírez, Department of Management, Society and Communication, CBS (foredraget er på spansk).
Este estudio contextualiza la política energética de Colombia y México para el desarrollo sostenible y la diversificación de energía renovable, centrándose en los ‘nuevos’ mecanismos de gobernanza, instituciones débiles, riesgos de seguridad en áreas de estado limitado y el papel de los pueblos indígenas. En base a estudios recientes las instituciones débiles son un obstáculo importante para la transición energética de Colombia y México. La definición occidental de democracia energética da por sentada la buena gobernanza en línea con el ODS 16: Paz, Justicia e Instituciones Sólidas; sin embargo, en Colombia y México, el contexto de conflictividad social, violencia, corrupción y desigualdad dificulta su implementación. Esta presentación sugiere repensar la política energética al enfatizar el papel de la gobernabilidad y las instituciones sólidas en la democracia energética. Argumentamos que, si los gobiernos y las corporaciones estuvieran comprometidos con la mitigación del cambio climático, invertirían en la construcción de instituciones sobre energía renovable.
13.15-14.00: “Colombia: La política del presidente Gustavo Petro en asuntos de medio ambiente y cambio climático”, Haendel Sebastián Rodríguez, primer secretario de Colombia ante el Reino de Dinamarca y Duván Ocampo, encargado de negocios ante el Reino de Dinamarca. (foredraget er på spansk og engelsk).
14.00-14.15: Kaffepause
14.15 -15.00: “Tilbage til Awas Tingni – Oprindelige folks landrettigheder i det nordøstlige Nicaragua”
I 2001 blev der skrevet juridisk historie, da den lille Mayangna landsby Awas Tingni i det nordøstlige Nicaragua vandt en retssag ved den inter-amerikanske menneskerettighedsdomstol. Mayangnaerne i Awas Tingni havde lagt sag an imod den nicaraguanske stat for at protestere over koncessioner til tømmerfirmaer i et område de anså for at være deres territorium. Desuden havde de krævet, at staten skulle anerkende deres kollektive landrettigheder i overenstemmelse med international ret, og udstøde skøde på 100,000 hektar jord. Dommen var skelsættende, da den gav mayagnaerne medhold og bestemte at Nicaragua skulle udstede kollektive skøder på jorden til alle oprindelige folk på Østkysten. Dermed gik en international domstol ind og blandede sig i statens interne territoriale anliggender. Det var et eksempel på at de internationale konventioner om oprindelige folks rettigheder og beskyttelsen af disse i diverse landes forfatninger kunne anvendes af lokalsamfund i praksis, sagde juridiske eksperter og kommentatorer. Efterfølgende blev jordene gennem en lang proces opmålt og ustødt som oprindelige folks og afro-nicaraguanske folks territorier. Men idag, to årtier senere, har lokalsamfundene mistet meget af den kontrol de tidligere havde med disse områder. Koloniseringen er tiltaget efter at landsbysamfundene har fået juridisk ret til jorden, og de oprindelige folks kultur og levevis er under pres i den nordøstlige region som aldrig før. Ud fra et længere historisk, antropologisk og sociologisk studie i den nordøstlige region forsøger denne præsentation at forklare, hvorfor retten til jorden ikke har medført den garanti for kulturel overlevelse, som mange havde forventet. (foredraget er på dansk).
Julie Wetterslev er Ph.D. studerende i International Ret ved det Europæsiske Universitet i Firenze og gæsteforsker på Center for Latinamerikastudier på Købanhvans Universitet
15.00-15.30: Netværk og rødvin 😊
Se omtale af foredrag på hjemmesiden https://netla.dk eller Facebook https://www.facebook.com/netladk/
Pris og tilmelding:
Pris: 250 kr. for studerende og medlemmer af NETLA, 325 kr. for ikke-medlemmer (inkl. et års medlemskab). Prisen dækker morgenmad, foredrag, frokost, kaffe/te og et glas rødvin.
Tilmelding og betaling sker via MobilePay 64943
Noter venligst din email ved betalingen, så Netla kan opnå kontakt til dig.