Lørdag d. 20. maj 2017 holdt NETLA sit årlige endagsseminar med titlen ”Argentina – kultur og samfund” i Kulturhuset Osramhuset på Nørrebro.

Omkring 40 både medlemmer og ikke medlemmer havde valgt at tilbringe denne lørdag sammen med andre latinamerika-interesserede. Seminaret satte fokus på politik og sociale forhold, men fandt også plads til både argentinsk litteratur, tango og fodbold.

Vi takker alle oplægsholderne for at komme og gøre os alle sammen klogere på Argentina.
Vi er meget taknemmelige over, at vi år efter år kan få kompetente folk til at komme og holde foredrag uden anden betaling end et par flasker god (argentinsk) rødvin. Også tak til alle de deltagende for deres interesse og medvirken til at gøre det til en god og spændende dag.

Og så vil vi i NETLA’s bestyrelse ønske alle en god sommer. VI glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson i Latinamerikas tegn, når vi vender tilbage efter en god, lang sommerferie.
IMG_8325IMG_8330IMG_8336IMG_8345IMG_8358IMG_8350

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Lørdag d. 20. maj 2017 holdt NETLA sit årlige endagsseminar med titlen ”Argentina – kultur og samfund” i Kulturhuset Osramhuset på Nørrebro.

Det endelige program for årets endagsseminar – køb billet i dag!

ENDAGGSEMINAR: ”ARGENTINA – KULTUR OG SAMFUND”

Lørdag d. 20. maj 2017 kl. 9.30-16.00 i Osram-huset (lille sal), Valhalsgade 4, Nørrebro

Argentina, landet syd for Brasilien er næsten lige så stort som Indien. Det er hjemsted for tango, fodbold og fyldt med passion og dramatik – ikke mindst politisk og kulturelt. Det er nogle af de emner, som NETLA sætter fokus på ved årets endagsseminar.

Vi serverer en argentinsk frokost og lidt Malbec-vin efter sidste oplæg. Inden da skal vi omkring det akademiske, tangoen og fodbolden, og vi runder den politiske og sociale udvikling. Og vi håber at se både medlemmer og ikke-medlemmer lørdag d. 20. maj i Osram-huset på Nørrebro.

Program for endagsseminaret ”Argentina – kultur og samfund”

9.30-10.00: Registrering og morgenmad

10.00-10.15: Velkomst og praktiske oplysninger v. forkvinde for NETLA’s bestyrelse Stina Pilmark

FORMIDDAGENS PROGRAM

10.15-11.00: ”Argentina – her og nu” v. Ebbe Fischer, journalist og medlem af NETLA’s bestyrelse

Ebbe Fischer er tidligere korrespondent i Argentina for Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad m.fl. Han har boet fast i landet fra 2006-2011. Ebbe Fischer vil som optakt til seminaret gennemgå den politiske udvikling i landet de seneste ti år

11.00-11.45: ”Politivold i Buenos Aires” v. Marie Ørum Wikman, ph.d.-studerende Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet

I sin præsentation vil Marie Ørum Wikman fortælle om sit ph.d.-projekt, hvor hun gennem længerevarende etnografisk feltarbejde har fulgt en mindre gruppe af pårørende til ofre for drab begået af politiet i Buenos Aires. Det typiske offer for denne type drab i Argentina i dag er unge mænd fra fattige urbane områder, og præsentationen vil sætte fokus på de pårørendes kamp for at gendrive legitimiteten af deres sønners død. Gennem deres kamp inviteres vi til at reflektere over bredere sociale og politiske processer i de argentinske samfund, som gensidigt berettiger og muliggør, at denne type drab finder sted.

11.45-12.30: Frokost og netværkeri

EFTERMIDDAGENS PROGRAM

12.30-13.15: ”Julio Cortázar – i krydsfeltet mellem spansk og dansk sprog og kultur” v. Camilla Skjødt, Forlægger og redaktør

“Enhver der ikke læser Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil sandsynligvis lidt efter lidt tabe håret.” (Pablo Neruda)

Nye læsere kan med fordel starte her. Med det moderne hovedværk i latinamerikansk litteratur; Julio Cortázars eksperimenterende murstensroman Hinkeleg (Rayuela) fra 1963, der for længst er udgivet på mere end 30 sprog og nu endelig udkommer på dansk i Rigmor Kappel Schimdts oversættelse på Skjødt Forlag. Romanen har i den spansktalende verden en status, der bedst kan sammenlignes med James Joyces Ulysses i den dansk-angelsaksiske kulturkreds.

Forlægger og redaktør af Hinkeleg Camilla Skjødt kommer og fortæller om romanen i dens danske udgave, om udfordringerne i krydsfeltet mellem spansk og dansk sprog og kultur, og om hvorfor hun mener, det er så vigtigt, at de danske læsere – om end med 54 års forsinkelse – får adgang til denne hidtil oversete klassiker i Danmark.

13.15-14.00: ”Tangoens univers” v. Navina Østergaard, tangounderviser

Tangoens univers er en guldgrube af musik, dans og poesi, der på paradoksal vis forener det stramt komponerede med improvisationens særegne kunst: Musikken kombinerer en fast rytme med smægtende violiner, dansen har omfavnelsens begrænsning som hjem for absolut hengivelse og poesien forener det nære liv med de store følelser i en regelmæssig rimstruktur. Tangoen er nært forbundet med Buenos Aires, Argentinas hovedstad, hvor den opstod i slutningen af 1800 tallet i en smeltedigel af forskellige kulturer og samtidig har den universel appel, med levende tangomiljøer i storbyer spredt ud over hele verden… også i København.

14.00-14.15: Kaffepause

14.15-15.45: ”Fodbold er Gud” (film og foredrag) v. Ole Bendtzen, filminstruktør

Ole Bendtzen har instrueret dokumentarfilmen ”Foldbold er Gud”, der følger tre Boca Juniors hans for hvem fodbold er meget mere end blot en sport. Vi ser filmen og derefter vil Ole Bendtzen holde et kort oplæg og besvare spørgsmål.

VIN OG NETVÆRKERI

15.45-16.00: NETLA byder på et glas vin til at gå hjem på

Praktiske oplysninger

Sted: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N (lille sal)
Pris: for medlemmer 75 kr., for ikke medlemmer 175 kr. (prisen inkluderer morgenmad, kaffe/the, frokost og et glas vin at gå hjem på).

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Det endelige program for årets endagsseminar – køb billet i dag!

Foredrag om afvæbning og reintegration af FARC

Jairo Munive, der er seniorforsker ved DIIS, holdt torsdag d. 27. april et spændende foredrag om afvæbning, demobilisering og reintegration af FARC-medlemmer. For et fyldt Café Globen fortalte Jairo om indholdet af demobilisering og reintegrationsprogrammerne og pegede på de udfordringer og muligheder der er knyttet til disse. Der var stor spørgelyst fra publikum for hvad sker i de tidligere FARC-dominerede områder, når de trækker sig ud? Hvad med de mange colombianere – fra byerne – der stemte nej til fredsaftalen? Og hvordan vil valget til næste år påvirke aftalens succes?

Vi glæder os til at komme præsentere et nyt og spændende program for efteråret. Husk at I er velkomne til at skrive, hvis I har idéer til emner vi skal tage op eller oplægsholdere, som vi kunne invitere. 

foto 1

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Foredrag om afvæbning og reintegration af FARC

Så er vi klar med forårets program

Seminario Permanente:

Tirsdag d. 21. marts kl. 19.30-21.00: La influencia de América Latina en el pensamiento crítico en Europa

v. Erick Palomares, ph.d., Universidad Complutense de Madrid

El agitado ciclo político latinoamericano de las últimas décadas ha abierto nuevas perspectivas de reflexión y acción política. Iniciada con la tradición emancipatoria europea, América Latina ofrece hoy nuevas lógicas de resistencia ejemplarizadas tanto en las comunidades zapatistas, como en la tradición reformista con sus casos de innovación social a nivel local y la “revolución democrática” de los gobiernos populares.

OBS! Foredraget er på spansk

Sted: Turesensgade 2B, 1368 København K

Torsdag d. 27. april: Generalforsamling og foredrag om Colombia

Kl. 17.30-19.00: NETLA’s generalforsamling

Kl. 19.30-21.00: ¡La Ultima Marcha! Colombias nye udfordring: Transformering fra FARC guerillasoldater til civile sted: Turesensgade 2B, 1368 København K

v. Jairo Munive, DIIS

I denne præsentation vil Jairo Munive, senior forsker fra DIIS, forklare hvad Demobilisering og Reintegrations programmer er for en størrelse, og han vil kigge nærmere på de udfordringer og muligheder der er knyttet til reintegrationsprocessen af tidligere FARC guerillasoldater i Colombia.

Sted: Turesensgade 2B, 1368 København K

Endagsseminar om Argentina

Vi er i NETLA’s bestyrelse i gang med planlægningen af årets endagsseminar. Seminaret kommer til at omhandle Argentina og vi vil komme rundt om alt fra den seneste økonomiske og politiske udvikling til (selvfølgelig) tango, fodbold og litteratur. Mød bl.a. forlægger Camilla Skjødt, der vil fortælle om forlagets Skjødts sidste og længe ventede udgivelse Rayuela.

“Enhver der ikke læser Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil sandsynligvis lidt efter lidt tabe håret.” Pablo Neruda

Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag d. 20. maj. Vi glæder os til at kunne præsentere det fulde program inden længe!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Så er vi klar med forårets program

Reception og året sidste Seminario Permanente foredrag

Onsdag d. 8. december holdt NETLA reception for sine medlemmer som tak for deres trofaste støtte og opbakning til foreningens arbejde. Der blev snakket, netværket, spist hjemmelavede empanadas og snacks og drukket rødvin. Efter receptionen introducerede journalist og medlem af NETLAs bestyrelse Ebbe Fischer til fredsprocessen i Colombia, hvorefter han interviewede de to colombianske flygtninge, Iván og Diego, som i 2011 flygtede fra FARC’s vold. Der var stor spørgelyst fra de fremmødte og mange diskuterede videre efter oplægget var slut.

Vi takker for i år og glæder os til at se jer i 2017, hvor vi vil invitere til en ny og spændende sæson med fokus på Latinamerika.

foto-1

Der blev snakket og drukket vin i Café Globens hyggelige omgivelser.

foto-2

 

 

Receptionen gav mulighed for at både nye og gamle medlemmer af NETLA kunne møde hinanden.

foto-3

 

 

 

Forkvinde for NETLA’s bestyrelse, Stina Pilmark, introducerede til aftenens oplæg.

foto-4

 

 

 

Journalist og medlem af NETLA’s bestyrelse Ebbe Fischer interviewede Iván og Diego om deres flygt fra Colombia til Danmark.

foto-5

 

 

 

De fremmødte lyttede interesseret til Iván og Diegos gribende historie, og der kom mange gode spørgsmål og kommentarer.

 

 

 

Ebbe Fischer lovede under oplægget at uddybe aftalen om jordreformerne. Hovedpunkterne i jordaftalen er som følger:

  • Alle bønder får ret til officielle titler på den jord de dyrker.
  • Staten forpligter sig til at respektere og beskytte bondereservater og værdifulde naturområder.
  • Staten forpligter sig til at igangsætte udviklingsprogrammer som gør op med fattigdommen på landet og sikrer landbefolkningen infrastruktur og adgang til sundhed, uddannelse og boliger.
  • Staten skal yde støtte landbrugsproduktion i form af kooperativer og solidariske økonomiske modeller. Desuden teknisk støtte, lån og bedre markedsvilkår for bøndernes produkter.
  • Bøndernes arbejderrettigheder anerkendes.
Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Reception og året sidste Seminario Permanente foredrag

Julereception for Netlas medlemmer 2016

jul-netla

Torsdag den 8. december 2016 kl 18-21.00 på Café Globen holder vi julereception for NETLA’s medlemmer.

Traditionen tro holder vi en reception for vores medlemmer, hvor vi byder på et glas vin og lidt tapas, Kom og netværk med andre latinamerikainteresserede i de hyggeligt omgivelser på Café Globen og hør det spændende oplæg om FARC.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Julereception for Netlas medlemmer 2016

De flygtede fra FARC til Møn

15000063_897804263687151_3205240184949305639_o

 

 

 

Torsdag den 8. december 2016 kl. 19-21 på Café Globen i København.

Interview med familien Muoz som flygtede fra FARC til Møn.

Journalist Ebbe Fischer giver indledningsvis en update på den seneste udvikling i Colombia angående den nyligt indgåede fredsaftale med FARC, hvorefter han vil interviewe herboende colombianere, der er flygtet fra FARC’s vold.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til De flygtede fra FARC til Møn

Heldagsseminar om Brasilien den 4. juni 2016

brasil

Netværk for Latinamerikastudier (NETLA) kan nu præsentere programmet for heldagsseminar om Brasilien, lørdag d. 4. juni kl. 9.30-17.00 på Osramhuset på Nørrebro i København.

Heldagsseminaret har fire temaer: “Brasilien – mediebilleder, stereotyper og virkelighed”, “Danmark i Brasilien”, “Livet i og omkring favelaerne” og “Hvor er Brasilien på vej hen?”.

Blandt oplægsholderne er bl.a. Carlos da Rocha Paranhos, Brasiliens ambassadør i Danmark og Svend Roed, tidligere ambassadør i Brasilien.

Køb din billet her: https://billetto.dk/da/events/endagsseminar-brasilien

Dagens program

9.30-10.00: Registrering og morgenmad
10.00-10.10: Velkomst og praktiske oplysninger, v. NETLAs bestyrelse
10.10-10.25: Opvarmningsøvelse, v. Signe Ørom, BrasilienKonsulenten
10.25-10.55: Introduktion, v. Carlos da Rocha Paranhos, Brasiliens ambassadør i Danmark

TEMA 1: Brasilien – mediebilleder, stereotyper og virkelighed

10.55-11.25: Oplæg: ”Brasiliens krise: Korruption, recession og mediestorm”, v. Mads Damgaard, cand.mag. og ph.d.-studerende, Københavns Universitet.
Hvad sker der med et system som det brasilianske, når det rammes af en stime af korruptionsskandaler? Og hvordan påvirkes økonomien som konsekvens heraf? Brasilien, verdens syvendestørste økonomi, er på overraskende kort tid blevet trukket ind i en ond cirkel af inflation, faldende oliepriser og faldende efterspørgsel på landets produkter. Samtidig er det politiske system fastlåst i en kamp mod timeglasset, hvor alle centrale politikere venter på, at modparten bliver ramt af bølgen af korruptionsskandaler og bidraget til at fedte landet og Sydamerikas største selskab, Petrobras, ind i en oliepøl af skandale og økonomisk tilbagegang.
11.25-11.55: Oplæg: “Brasilien – eksotisme og selvforståelse”, v. Louise Lauritsen, cand.mag. i Brasilianske studier (Aarhus Universitet), BrasilienKonsulenten.
Det eksotiske, tropiske og erotiske er ord, der kan beskrive det billede af Brasilien, som vi i Danmark ofte præsenteres for gennem medier og film. Men hvordan er sammenhængen mellem disse fremstillinger og virkeligheden? Og hvordan er disse mærkater blevet klicheer og stereotyper i beskrivelsen af Brasilien?
11.55-12.25: Spørgsmål og diskussion
12.25-13.15: frokost og netværkeri

TEMA 2: Danmark i Brasilien

13.15-13.45: Oplæg: “Hvor er Brasilien/Latinamerika i dansk udenrigspolitik?” v. Svend Roed, Udenrigsministeriet, tidligere ambassadør i Brasilien.
Briklandene og andre vækstmarkeder blev efter finanskrisen i 2007/08 helt centrale for dansk økonomisk diplomati. I Taksøe-Jensen rapporten der udstikker mulige retningslinjer for dansk udenrigspolitik er relationerne til Latinamerika herunder Brasilien dog kun omtalt med meget få linjer. Hvad er nu mulighederne for at fastholde og udbygge vore relationer i en tid hvor Brasilien i dybe problemer økonomisk og politisk. Kan der skabes interesse -politisk, økonomisk og kommercielt – i Danmark for at holde fast i et samarbejde baseret på at Brasilien trods alt fortsat sammen med andre Latinamerikanske lande er vigtige globale spillere og har markeder med stor købekraft?

TEMA 3: Livet i og omkring favelaerne

13.45-14.15: ” Favelafornyelse, forbrugsdrømme og en fremtid i forandring” v. Marie Kolling, ph.d.-studerende, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Marie Kolling har i sin ph.d.-afhandling undersøgt ufrivillig genhusning af slumbeboere og livet i de nye huse, som de får stillet til rådighed af staten. Afhandlingen analyserer hvordan Brasiliens store samfundsmæssige forandringer siden årtusindskiftet udspiller sig i periferien af storbyen, hvor fattige beboerne ikke er optaget af politik, men af at ’vokse i livet’, som de siger, ved at forbedre deres huse og realisere deres ’forbrugsdrømme’. I oplægget fortæller Marie Kolling om, hvad der er på spil i beboernes bestræbelser på at forbedre deres boligsituation og husenes materialitet, og hvordan de gældsætter sig undervejs. Hun vil også komme ind på, hvordan det har været en del af den førte politik, at give fattige brasilianere nemmere adgang til kredit og kreditbaseret forbrug som en del af vejen til social inklusion.
14.15-14.45: Oplæg: ”In ‘Pacified territories’: Youth, Movement, and Becoming in a Rio de Janeiro Favela”, v. Daniela Lazoroska, ph.d.-studerende, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
The favelas of Rio de Janeiro have ever since the 1980s been going through a process of a ‘territorialization’ of the cocaine trade, implying socio-spatial control therein being conducted by armed traffickers. This has fed into their further material and symbolic marginalization, wherein access to social services was already precarious. With the raised influx of tourists during the past and upcoming mega-events, the governmental interest in taking control over territories wherein armed traffickers operate came to grow exponentially. In 2008 the state of Rio de Janeiro put to practice a law enforcement programme, also called the ‘pacification’, and around 260 favelas have been involved in this process. The 11 month fieldwork I conducted, and finalized mid-November, 2015, was set in one. The aims of the presentation are twofold, firstly I will speak of the workings of the territorialization of power through the conflict and cohort of armed drug trafficking and crime prevention and containment projects. Furthermore, I wish to account for the multiple, and ever shifting strategies and tactics that the young of the favela have undertaken at their interstices, so as to augment their prospects and meet their material and symbolic desires and make themselves.
14.45-15.15: Spørgsmål og diskussion
15.15-15.30: kaffepause

TEMA 4: Hvor er Brasilien på vej hen?

15.30-16.00: Oplæg: ”Brasiliens relationer med EU”, v. Britta Thomsen, adjungeret professor ved CBS, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.
Brasilien og EU etablerede allerede tilbage i 1960 diplomatiske relationer, som byggede på tætte historiske, kulturelle, økonomiske og politiske bånd. Siden da er de bilaterale politiske relationer fortsat udvidet, og de kulminerede med det strategiske partnerskab i 2007, som omfatter samarbejder på en lang række områder. Der har også været forhindringer undervejs i forhold til en egentlig handelsaftale mellem EU og Mercosur, som Brasilien er en del af. Ikke mindst har Argentina blokeret, hvilket med den nye regering nok vil ændre sig. Hør om perspektiverne for samarbejdet mellem EU og Brasilien. Hvordan er mulighederne, og hvad kan de to parter bruge hinanden til?
16.00-16.30: Oplæg: ”Brasilien ved et vendepunkt”, v. Niels Westy, cand.polit, udlandskommentator for Børsen, medlem af Liberal Alliance.
Den brasilianske model er reelt brudt sammen. Trods meget omtale og udnævnelsen til en BRIK økonomi, har man de seneste årtier kun formået at opnå høj vækst i ganske få år. Målt over de seneste 25 år, har den økonomiske vækst været under det regionale gennemsnit. Og mens andre lande i regionen både investerede infrastruktur og betalte af på offentlig gæld under råvare-boom årene i nullerne, gjorde Brasilien ingen af delene. Skal Brasilien vokse i fremtiden skal der derfor reformer til. Og det bliver ikke nemt.
16.30-17.00: Spørgsmål og debat
17.00: Afrunding

Praktiske oplysninger

  • Sted: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N (store sal)
  • Pris: for medlemmer 100 kr., for ikke medlemmer 200 kr.
  • Prisen inkluderer morgenmad, kaffe/the og frokost.
  • Køb din billet her
Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Heldagsseminar om Brasilien den 4. juni 2016

Seminario Permanente forår 2016

SP2016
Quinoa: Verdens bedste fødevare v. Niels Boel

Torsdag den 25. februar kl. 19.30 på Café Globen i København

I tusinder af år har indianerne i Bolivias højland – traditionelt de fattigste indbyggere i landet – dyrket quinoa på kollektivt ejede jorden på de allermest golde og tørre bjergplateauer. Men i dag har forbrugere over hele kloden opdaget quinoa’ens ekstraordinære næringsværdi. Det bolivianske korn har fundet vej til gourmet restauranter og til middelklassens komfurer. Efterspørgslen er så overvældende, at de indianske producenter slet ikke kan følge med.

Niels Boel er journalist, dokumentarfilminstruktør og forfatter. Han har bl.a. udgivet bogen ”Det nye Latinamerika”. Han har boet en årrække i Latinamerika, hvor han bl.a. var korrespondent for Weekendavisen.

Podemos og den latinamerikanske forbindelse v. Oscar García Agustín
Onsdag den 25. maj kl. 19.30 på Café Globen i København

Podemos blev stiftet som et svar på den økonomiske og politiske krise i Spanien, men med stærk indflydelse fra de latinamerikanske politiske erfaringer i 00’erne. Oplægget vil drøfte, hvordan initiativtagerne til Podemos bygger på disse erfaringer, og hvordan partiet har dannet en slags venstrepopulisme i en europæisk kontekst.

Oscar García Agustín er forsker ved Aalborg Universitet, hvor bl.a. forsker i sociale og folkelige bevægelser i Latinamerika.

Endagsseminar om Brasilien
Lørdag den 9. april, kl. 10-17, Osramhuset, København

Vi har de seneste år oplevet stor interesse for og efterspørgsel efter arrangementer om Brasilien. Derfor sætter vi fokus på Brasilien til vores årlige endagsseminar med spændende oplæg, frokost og netværk med andre Latinamerikaaficionados
Vi er i gang med at finde interessante oplægsholdere, der ud fra deres særlige viden om Brasilien kan komme med forskellige vinkler. Så snart det er på plads, sender vi programmet, tilmeldingslink og pris ud til alle medlemmer og andre interesserede. Her er tilmelding nødvendig. Medlemmer af Netla får rabat på deltagelse.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Generalforsamling
Onsdag den 25 maj kl. 17, Café Globen i København

NETLA inviterer til den årlige generalforsamling. Kom og få et glas vin og lidt mad, og hør efterfølgende et spændende oplæg om Podemos og Latinamerika.
Husk at forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før mødet. Send det til netlamail@gmail.com
Vi glæder os til at se dig!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Seminario Permanente forår 2016

Program for Seminario Permanente efterår 2015

SeminarioPermanenteNetlaBilledeFacebook

Onsdag d. 2. december 2015, kl. 18.00-21.00: medlemsreception og foredrag

D. 2. december inviterer NETLA sine medlemmer til reception for at sige tak for støtte til vores forening. Kom og få et glas vin og lidt mad, og hør efterfølgende et spændende oplæg om naturressourcer i Mellemamerika. Receptionen finder ligesom foredragene sted i café Globen onsdag d. 2. december kl. 18.00-19.30.

19.30-21.00: foredrag

Water not Gold! Struggles over natural resources in Central America
Vladimir Pacheco Cueva, Ph.D., Associate professor at the Department of Culture and Society, Aarhus University

The last two decades has seen an increase in the number of struggles over mining and petroleum development in Central America. This presentation will cover some of these struggles and interpret them in larger economic and political contexts. A special mention will be made of El Salvador’s case,  here the Water not Gold campaign has influenced the government’s decision to introduce and maintain a moratorium on mining projects since 2009.

Foredraget foregår på engelsk.

Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K


Onsdag d. 9. september 2015, kl. 19.30-21.00:

Brasilien: Stormagt eller afmagt
Svend Roed Nielsen, Udenrigsministeriet og tidligere ambassadør i Brasilien

I Præsident Lulas regeringstid fra 2003 til 2011 blev Brasilien spået en fremtid der gik mod tinderne politisk og økonomisk. Nu under Præsident Dilma peger prognoserne mod afgrunden. Var man dengang for optimistiske og nu tilsvarende for pessimistiske? Hvad er de reelle muligheder for Brasilien internt og eksternt og hvad skal der til for at landet kommer på en bedre kurs? Hvad vil og kan Danmark gøre for at styrke vort samarbejde med Brasilien?

Foredraget foregår på dansk.
Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K 


Onsdag d. 7. oktober 2015, kl. 19.30-21.00

Muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv 

Niels Evendt, IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande)

Investeringsfonden for Udviklingslande har gennem mere end 45 år investeret med danske virksomheder i Latinamerika. Investment Director, Niels Evendt vil fortælle om konkrete erfaringer fra IFU’s mere end 100 investeringer i regionen og muligheder fremadrettet med IFU’s nye udvidede mandat, samt fokus på både klima- og landbrugsprojekter.

Foredraget foregår på dansk.
Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K 


Onsdag d. 4. november 2015, kl. 19.30-21.00

Ekstrem ulighed i Latinamerika – perspektiver fra IBIS’ arbejde med oprindelige folks rettigheder

Misha Wolsgaard-Iversens, Senior Policy Advisor & Programme Manager Latin America. IBIS. 

Latinamerika har gennem de seneste år oplevet stor økonomisk vækst, og det er mange steder faktisk lykkedes at reducere den enorme sociale ulighed. Men i andre lande er afstanden mellem rig og fattig blevet større og den ekstreme ulighed tydeligere. Oprindelige folk er særlig sårbare og har svært ved at komme ud af fattigdom, marginalisering og diskriminering. IBIS forsøger på forskellig vis at styrke de indianske organisationer i deres kamp for anerkendelse og rettigheder i Latinamerika. Til arrangementet vil Misha bl.a. berette om samarbejdet med Rama-Kriol-folkene i Nicaragua, Shuar-folket i Ecuador, og om det internationale arbejde IBIS laver ifht oprindelige folk og udvindingen af naturressourcer”.

Foredraget foregår på dansk.
Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K


 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Program for Seminario Permanente efterår 2015