Kære netværk,
En lille reminder til jer alle om at Lørdag d. 22 marts er tilmeldingsfrist for deltagelse i vores spændende endagsseminar om LATINOS I USA lørdag d. 29 marts 2014.
Der er stadig pladser tilbage, og vi håber naturligvis på at se mange af jer til dette spændende arrangement.
Vi får ofte mange breve retur pga. adresseændring, når vi sender nyhedsbreve og kontingentopkrævning ud til vores medlemmer. Dette er forbundet med et stort ekstraarbejde, og en del udgifter, så vi vil bede jer meddele os eventuelle adresseændringer. Skriv til netlamail@gmail.com, hvis du har skiftet adresse.
Over 60 Netla-medlemmer var mødt op til reception, rigelig vin, stort udvalg i kulinariske ingredienser af spansk tapas, god atmosfære, gensyn og endelig en hjertelig stemning iblandt de mange og forskelligartede Latinamerika-aficionados Netla’s medlemmer nu engang består af.
“Kirsebærret” eller “toppen af kransekagen” for fejringen af Netla’s 25 års jubilæum blev naturligvis aftenens helt store attraktion, hvor lektor Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen og lektor Jan Gustafsson fra Københavns Universitet (begge medstiftere af Netla) – oppe på scenen – “4 trin over jer andre!” som Jan udtrykte det – fik lejlighed til at forsætte aftenens sødme og milde latterlag…Netla’s 25 års jubilæum blev afholdt i Verdenskulturcentret, Nr. Allé 7, d. 13. februar 2014.
Højt humør, snak og latter skabte aftenen i lokalet – det var ikke til at tage fejl af……en god begyndelse for indtagelse af Netla’s nye lokaler, hvor vore SP’er – Seminario Permanente – fremover er planlagt afholdt. En god start for Netla i Verdenskulturcentret. “Kirsebærret” eller “toppen af kransekagen” for fejringen af Netla’s 25 års jubilæum blev naturligvis aftenens helt store attraktion, hvor lektor Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen og lektor Jan Gustafsson fra Københavns Universitet (begge medstiftere af Netla) – oppe på scenen – “4 trin over jer andre!” som Jan udtrykte det – fik lejlighed til at forsætte aftenens sødme og milde latterlag, hvor de i fælles dynamisk og humoristisk supplement – hele tiden som skiftende fortællere – nostalgisk fortalte om den tid, hvor “alt var anderledes”….tiden udsprunget af venstrebevægelserne i og efter Vietnamkrigen, de mange fraktionsdannelser dengang, flere udsprunget i miljøet omkring universiteterne – alle af venstreorienteret tilsnit – Udenfor universitetsmiljøerne ævntes: VS (Venstresocialisterne), DKP ( Danmarks Kommunistiske Parti),Demos – det venstreorienterede kollektive musikforlag……i det hele taget var ordet “fraktion”, et ord der gik igen i deres fælles seance, ofte efterfulgt af en bogstavskombination, (som ingen yngre i dag forstår eller erindrer) – alt sammen kendetegnende for den tid, hvor der skete så meget, og hvor alt var så anderledes…. “en idé om at Verden kunne blive bedre”, “at det var legitimt at forsøge at ændre Verden!”. Dette og meget til – som en dominoeffekt – førte til skabelsen af Netla ultimo 1980’erne. Anne Marie og Jan var dels inde omkr. deres arbejde med Latinamerika som studerende og senere forskere og undervisere på universitetet, men så sandelig også om deres private relationer – og med julelys i øjnene fortalte de….de havde hver sin chilenske kæreste osv – altså “tilfældigheder, der medførte etc”…..
Tiden efter mordet på Chiles folkevalgte præsident – Salvador Allende d. 11. september 1973 i Santiago – var en skelsættende begivenhed, der medførte bølger af flygtningestrømme fra Chile til Danmark….en latino-integritet, der skulle få vital betydning for det senere forskningsmiljø omkring Latinam. i Dkm. Man havde dengang slet ikke noget modtagelsessystem for flygtninge, så det blev de forskellige venstreorienterede fraktionsgrupper, der i vid udstrækning stod for modtagelsen og integreringen af disse. Flygtningene – hvoriblandt der også var grupper af ikke chilenere- men latinoer – bl.a. argentinere og brasilianere – blev igen delt op i fraktioner, alt efter om de tilhørte kredsen omkring Allende, eller den yderliggående fraktionsgruppe af “revolutionære socialister”,
som også eksisterede i Chile inden kuppet…..og med “et glimt i øjet” forsatte Jan, “at det kunne hænde, man ikke talte sammen, om man tilhørte den forkerte fraktion!”
To navne blev fremhævet omkring Latinamerika for den tid, begge journalister: Jan Stage, (død 2003) uddannet journalist ved det nu nedlagte kommunistiske dagblad Land og Folk. Han var i mange år korrespondent for en række danske (og tyske) dagblade, boede bl.a. en årrække på Cuba. Tillige forfatter til en række bøger. Den anden, der blev femhævet, var Jens Lohmann (still going strong), opvokset i Mexico hos danske forældre, uddannet journalist, mangeårig korrespondent omkr. Latinam. i dagbladet Information, freelancer for flere andre dagblade vedr. Latinam., tillige forfatter og oversætter til en række bøger relateret til samme.
Vi kom ind på “spanskstudierne” på universiteterne – hvilket “spanske sprog” der var “det rigtige”…..hvorledes “spansk” som undervisningssprog blev indført i gymnasierne (og i dag, efter engelsk, må siges at være det betydeligste gymnasiale undervisningssprog – fra at have været ikke eksisterende). Vi kom ind på den forskning, der opstod omkr. universiteterne i kølvandet på tiden og de mange begivenheder dengang. Og alligevel, synes hovedvægten i danske avisers Latinamerikainteresse fortsat alt hvile på begivenheder som, jordskælv, vulkanudbrud, mudderskred og gale præsidenter (navne blev ikke nævnt, men formentlig mentes typer som Hugo Chávez el. Fidel Castro)….og sluttelig endte Jan og Anne Marie med at fortælle, hvorledes de gennem 80’erne oplevede et savn omkring et forskningsnetværk, en koordineret forskningsudveksling omkr. Latinamerika og det hele resulterede i, alt de – og en håndfuld andre – indkaldte til et stormøde i CUF, Center for Udviklingsforskning, ……og Netla blev født – om end meget i Netla har ændret sig siden dengang
Der var en meget stor og munter spørgelyst – en rigtig god aften for Netla.
ENDAGSSEMINAR: “Latinos i USA”
NETLA inviterer til endagsseminar om latinos i USA, lørdag d. 29. marts 2014, kl. 9.30-17.00 i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10, 2500 Valby
Første arrangement er torsdag d. 13. februar kl. 18.00-21.00, hvor NETLA fejrer 25-års jubilæum med reception og oplæg om 25 år med Latinamerika-forskning i Danmark
Kl. 18-19.30: Kom og få et lille glas vin og lidt tapas i anledning af NETLA’s 25 års jubilæum
Kl. 19.30-21.00: “25 år med Latinamerika-forskning i Danmark”
Lektor Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen og lektor Jan Gustafsson fra Københavns Universitet fortæller om deres arbejde med Latinamerika som studerende og senere forskere og undervisere på Universitetet. Jan Gustafsson tager udgangspunkt i sine personlige erfaringer med Chile-arbejdet og det tidligere i høj grad politiserede Latinamerika-miljø, mens Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen bl.a. vil fortælle om sit initiativ til at danne NETLA og om grundlæggelsen af netværket.
Arrangementet finder sted i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2200 København N . Foredraget er som altid gratis.
Foredrag d. 13.11.13 afholdt i Globen.
Hvad skal vi med Honduras? v/ erhvervsjurist og forfatter Jonatan Tylsgaard Larsen.
Aftenens foredrag omhandlede forholdene i et af Mellemamerikas måske mindst omtalte lande – et land Netla vist aldrig tidligere har haft på programmet – Honduras.
Jonathan – der har opholdt sig i landet (og i Mexico) over flere perioder – indledte med at præsentere landet med fakts: 8,5 millioner indbygger, Verdens største kriminalitet målt pr. indbygger, flest lejemord, store problemer omkring narko – Honduras er et af de vigtigste omladningslande af narko, især kokain på vej til USA – det 4. fattigste land i den vestlige verden, blandt de mest voldelige lande i verden, flest organiserede bander, overfyldte fængsler fyldt med bandemedlemmer, drab siden 1999 over 6000, alene i 2012 over 800, har nået nær bundrekord i FN’s liste over korruption, megen prostitution – mellem 12-16% af de prostituerede er smittet med hiv/aids – et meget stort antal børn har slavelignende arbejde, bl.a. med at sorterer affald på lossepladser, høj spædbørnsdødelighed – en kolossal korruption gennemsyre landet både i magteliten, men også i embedsmandsapparatet – kort sagt et land, hvor næsten alt kunne være bedre.
Jonathan lagde ikke skjul på, at Honduras ikke har meget positivt at byde på, og derfor – konkluderer han – mangler landets befolkning en national identitet, en selvforståelse, som landet kan bygges op om. Ingen kendte brede boulevarder, monumenter, store bygningsværker, forfattere, kunstnere eller andre usædvanligheder. Copan er ganske vist en kendt mayaruinby, men den findes flottere i både Guatemala og Mexico.
Manglen på identitet – eller national bevisthed/stolthed – gennemsyrer landet såvel moralsk som institutionelt. Domstolene er vanskelige at nå, det er vanskeligt at få en forbryder domfældt – og med en række eksempler fortaltes om, hvordan domstolsafgørelser kunne være meget tilfældige.
Jonatan gennemgik en meget omtalt sag om en social orienteret advokat – Dionsisio Diaz Carcia – en historie og beskrivelse af et råddent retssystem, hvor retfærdighed aldrig sker fyldest, hvor historien tillige ender med Dionsisio bliver skudt fra en motorcykel.
I mange år kunne amerikanske firmaer nærmest diktere regeringens politik. Magten udøves i dag fra en lille inderkreds, hvor nepotisme og tvivlsomme forbindelser råder. Landet har omkring ca. 14.000 politibetjente – hvor korruption er en del af hverdagen, ydermer har forretninger og virksomheder ansat ca. 70.000 bevæbnede sikkerhedsvagter, der også lader sig korrumpere. Mange firmaer er fortsat udenlandsk ejet, men lokale virksomhedsejere fandtes også – her nævnte Jonatan, at standarder og sikkerhedsbestemmelser på fabrikkerne stort set aldrig blev overholdt – sikkerhedsdragter og udstyr ved arbejde med giftstoffer, så man igennem fingrene med, endskønt der er lovgivning på området. Altså et næsten kollaps mellem den lovgivende magt og den virkelighed borgerne i Honduras lever i.
Meget syntes håbløst i Honduras, af lyspunkter nævnte Jonatan
1. En organisation ASJ – Association for a More Just Society (Foreningen for et mere retfærdigt samfund) – har de senere år arbejdet intenst for større retfærdighed for den enkelte bl.a. overfor sikkerhedsfirmaer, arbejdsgivere, domstolene etc. ASJ består bl.a. af retfærdighedssøgende unge advokater – der ikke lader sig korrumpere. I samarbejde med NGO’er forsøger de at sætte ind mod uretfærdighed. Men de involverede er – analog til Dionsisio-sagen – jaget vildt i Honduras, og risikerer deres liv. Som Jonatan udtrykte kunne pågældende advokater sagtens finde et mere indtægtsgivende og trygt job længere oppe i samfundshierarkiet, men de undlader – de vil have retfærdighed.
2. Det andet lyspunkt er, at Honduras, der altid har haft et topartisystem, har fået et 3. parti. Det kan måske tænkes, at nye konstellationer i parlamentet kan opstå omkring magtens udøvelse og dermed i sidste ende udøvelse af større retfærdighed for den enkelte borger.
Jonatan sluttede af med at præsentere sin roman omkring Honduras – den er fiktiv, men til dels baseret på egne oplevelser:
Volontøren, af Jonatan Tylsgaard Larsen, 319 sider. Juni 2013. Forlaget Fokal
Foredrag ved Jonatan Tylsgaard Larsen – Erhvervsjurist og forfatter. Han har udover “Volontøren” udgivet “Den assyriske spion”
Hvad skal vi med Honduras?
Honduras er et af verdens voldeligste lande og “vestens baggård”. Forfatter Jonatan Tylsgaard Larsen fortæller om sin oplevelse af landet som tidligere volontør og som forfatter af krimithrilleren “volontøren” (2013) som er baseret på en virkelig mordsag i Honduras. For netop fordi det ligger langt væk både geografisk og samfundsmæssigt kan Honduras lære os noget herhjemme i Danmark.
Alle foredragene er gratis
v. Carlos Salas Lind – Lektor i Latinamerikansk politik hos Copenhagen Business School (CBS)
D. 2. oktober blev presenteret NETLAs 2. SP (Seminario Permanente). Seminatiet drejede sig om det forestående præsidentvalg i Chile. En gammel kending af Netla, Carlos Salas Lind – kendt som latinamerikaekspert i både DR og TV2 – var aftenens foredragsholder.
Carlos lagde stærkt ud med et i dag 40 år gammelt lysbillede fra Santiago – et rygende udbombet præsidentpalæ i Chile, datoen er den 11. september 1973, den folkevalgte præsident Salvador Allende myrdes, efterfulgt af 17 års mareridt og militærdiktatur under General Augusto Pinochet.
Carlos lod indledningsvis en lille pause hvile, mens billedet hang på lærredet, inden han indledte……”Er der noget partierne er enige om efter 23 år med folkevalgte regeringer, er det, “aldrig igen”!
Carlos udgangspunkt blev altså fastlagt fra begyndelsen, nærværende valg handler ikke om en tilbagevenden til Pinochet-lignende tilstande – det opgør er færdigt. Herefter kom vi ind på de aktuelle politiske uenigheder partierne imellem. Vi fik vendt og drejet den nuværende politiske situation. 5 navne gik igen, men de to spidskandidater, altså de eneste realistiske emner som præsident er henholdsvis:
1. For venstre/(centrum)-partierne: Den første kvinde valgt som præsident 2006-2010 i Chile/ også 1. kv. præsident i Latinamerika, Michelle Bachelet født 1951.
2. For højre-partierne ligger kandidaten også fast: Evelyn Matthei, født 1953, var Arbejdes- og socialminister under præsident Sebastián Piñera marts 2010- juli 2013.
For første gang i Chiles historie er det to kvinder – jævnaldrende, begge veluddannede – der er kandidater til præsidentposten i Chile……det kunne måske tyde på lysere tider, hvad end resultatet måtte blive. Carlos illustrerede med to cirkler på lærredet, at komplementærmængden – dvs. områder, hvor kandidaterne er enige, i virkeligheden er væsentligt større end de politiske sager, hvor de er uenige.
Særligt spørgsmål omkr. værdipolitiske emner – bl.a. egenbetaling… fx skal man selv betale for sin universitetsuddannelse eller ej? – kunne dialogmæssigt slå gnister. Carlos spåede ikke omkring valgets udfald, men de fremlagte opinionsmålinger tyder på, at Chile får en venstre/(centrum) regering med Bachelet som præsident.
Der var meget stor spørgelyst, hvorunder Carlos udtalte sig omkring relaterede Chile-spørgsmål. Bl.a. omkring kvindens nuværende stilling i samfundet…der symbolsk afspejler sig i spidskandidaternes køn. Det er sandsynligt, man ligesom de to foregående valg, kommer ud i to valgrunder.
Carlos udtalte sig som kuriosum omkring den menige chilener – idet man skal have i mente, at Chile i dag har Sydamerikas stærkeste økonomi målt pr indbygger og højeste levefod (endskønt 11 % fortsat ligger under FN’s fattigdomsgrænse, mod 40% under Pinochet ) – Mange chilenere anser sig ikke som “latinamerikanere” – snarere elsker de at understrege, at man er af “spansk eller europæisk afstamning” – at mange også har indiansk blod i årene, synes man helt at undgå omtalen af…..måske et samfundsmæssigt paradoks, der endnu indeholder mange uforløste følelser for Chiles folk.
Ebbe Fisher har været freelance journalist – senest Kristeligt Dagblad – i Latinamerika over en årrække, og har bl.a. beskæftiget sig med narkokrigen i Mexico. Ebbe ridsede det historiske forløb op siden præsident Felipe Calderón i 2006 proklamerede en ekstraordinær militær indsats overfor narkokartellerne. Indsatsen har tilsyneladende været virkningsløs, for i samme periode anslår man, at 70.000 mennesker er dræbt i Mexico. Den nuværende præsident Peña Nieto har siden december 2012 forsøgt at lægge strategien i indsatsen mod narkokartellerne om – frugten heraf er endnu for tidlig at udtale sig om. Ebbe fortalte om de største af kartellerne og deres opbygning, deres politiske indflydelse og involvering i alle samfundets grene. Narkokrigen i Mexico har i dag udviklet sig til en kamp mellem verdens aktuelt største kriminelle organisationer – og uhyrlig mange penge, mennesker og økonomiske transaktioner er involveret.
Ebbe Fisher fik ridset en række historiske forudsætninger op. Vi kom ind på Monroedoktrinen i USA fra 1823 (den politiske accept af amerikansk indblanding i indre latinamerikanske anliggender), den amerikanske narkotikalov i 1914, der forbød al produktion og handel med kokain, marihuanaforbuddet i USA i 1937, vi kom ind på præsident Nixons “War on Drugs” proklamation i 1971…..tilsyneladende har intet standset USA’s formidable forbrug af narko, handlen omkring narko er blot steget og steget.
Ebbe fortalte, at mange organisationer forsøger at sætte en dæmper ind mod narkoen, om en række nylige strategiske uenigheder mellem Latinamerika og præsident Obama, hvor USA blev ydmyget. Vi var inde på narkoforholdene i Columbia med FARC som omdrejningspunkt, OAS – organisationen af amerikanske stater, og deres indsats, FN, The Global Commission on Drug Policy m.fl.
De positive elementer i hele denne sørgelige historie er, at en række latinamerikanske lande er ved at indse, at det ikke nytter med forbud – det er nødvendigt der lempes op for de mange forbud mod produktion og salg – det er den vej man skal gå – og flere tiltag er gjort i latinamerikanske lande. Uruguay’s parlament har således for nyligt som de første i verden helt frigivet produktion og salg af canabis.
Der var en usædvanlig stor spørgelyst. Over 80 mennesker var mødt op.
Der er tre spændende foredrag på programmet og emnerne bringer os vidt omkring. Fra narkokrig i Mexico, præsidentsvalg i Chile og vold i Honduras. Se det aktuelle program her.
Onsdag den 11. september kl. 19.30 er der foredrag ved Ebbe Fischer: “ Verdens blodigste narkokrig – og hvordan den påvirker Mexico?”
Onsdag den 2. oktober kl. 19.30 er der foredrag ved Carlos Salas Lind: “ Præsidentvalg i Chile 2013: Drejer landet nu endelig til venstre?”
Onsdag den 13. november kl. 19.30 er der foredrag ved Jonatan Tylsgaard Larsen: “ Hvad skal vi med Honduras?”
Sted for alle foredrag: Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
Alle foredrag er gratis.
