Tirsdag den 9. november kl. 19.00-21.00 afholder Netla dette efterårs 3. Seminario Permanente. Det foregår i Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København.
Aftens emne foregår på spansk og vil omhandle Peru. Den peruanske antropolog Salvador Palomino vil reflektere omkring eksistentielle betragtninger, omkring sit hjemland, nu hvor Peru har fået en præsident af indiansk herkomst, præsident Pedro Castillo, indsat i embedet 28. juli 2021, født 19.10.1969 (52 år), uddannet skolelærer.
Salvador Palomino Flores er en peruansk antropolog, bosiddende i Danmark. Han er bl.a. medstifter af CISA (Consejo Indio de Sudamérica) som i flere årtier har kæmpet for quechua-indianernes rettigheder og for at bevare deres sprog og kultur. Salvador Palomino har undervist bl.a. på Københavns og Ålborgs Universitet. Han har desuden arbejdet med organisationer som Tinku, Ibis, Nepentes og Iwgia.
PRESIDENTE PEDRO CASTILLO: PUEBLOS INDÍGENAS Y SUS DERECHOS DENTRO DEL GOBIERNO NACIONAL PERUANO.
Por: Salvador Palomino Flores.
La charla se dará en español.
Desde hace miles de años que los Indios o Indígenas tenemos territorios y pueblos, como sociedades y culturas, en las tres Américas. A lo largo de esta existencia histórica, no hace mucho, hemos sido invadidos y trastocados en nuestras vivencias desde 1492, como todos conocemos: Por los españoles y portugueses en el centro y sud América; por los ingleses, franceses y otras sociedades europeas en norte América. Nos trajeron sus culturas y sus formas de vida muy ajenas y diferentes a las nuestras las que nos siguen tratando de imponer, en forma sutil o en forma violenta, pensando ellos que sólo así nosotros nos haremos “civilizados”, y nos proponen además que seamos, también, capitalistas o socialistas/comunistas como son sus propias ideologías o sus propios conflictos. A pesar de todo esto, seguimos existiendo en nuestro propio ser y formas de vida que nos enseñaron y heredaron nuestros ancestros. Y, hoy, hasta hemos llegado ya, en Perú, al máximo cargo de Presidente con el hermano Pedro Castillo Terrones, un Comunero andino que tiene el reto de gobernar un país ya universalmente plural, en cuyo territorio también estamos nosotros con nuestras propias formas de organización, nuestra propia visión del mundo, nuestra Espiritualidad Cósmica, nuestra sabiduría o filosofía de vida, nuestras propias lenguas, etc. casos que nos inducen hoy a preguntarnos: ¿Cómo ser peruanos conservando nuestra propia esencia Indígena?.
Onsdag den 13. oktober 2021 kl. 19.00-21.00 afholder Netla dette efterårs andet Semiario Permanente. Det foregår i Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København.
Vi får besøg af de to journalister Lasse Yde Hegnet og Nemo Hensing, der nylig har oprettet podcasten ”Det Andet Amerika”.
De vil tale om aktuelle emner i Latinamerika. Ligesom os i Netla nyder de begge stor passion og interesse for Latinamerika, med fokus på menneskerne, der bor netop der, hvor begivenhederne finder sted.
Deres ide til podcasten startede med en undren. En undren over at henvendelser til andre etablerede medier om Latinamerika alt for ofte blev besvaret med et… “det er ikke særligt interessant!”. Det svar ville de ikke lade sig nøje med. Under deres søgen efter danske medier, der seriøst havde fokus på Latinamerika, opdagede de, at et sådan medie stort set ikke fandtes…..
Efter at have boet i henholdsvis Cuba og Argentina, havde både Lasse og Nemo en fornemmelse af, at Latinamerika rørte ved noget dybere i dem selv. Derfor skabte de sammen podcasten ”Det Andet Amerika”, der sender, og allerede har sendt, een udsendelse om måneden begyndende i 2020. Følg med på Netlas hjemmeside og Facebook, hvor vi annoncerer, hvilket aktuelt emne, der sættes fokus på den 13. oktober.
Vil Honduras eksistere i 2050?
Det er spørgsmålet, Det Andet Amerika tager udgangspunkt i, når værterne Lasse Hegnet og Nemo Hensing dykker ned i det arrangerede ægteskab mellem narkokarteller og frihandelszoner, der snart skal stå i Honduras. For hvad betyder det for et samfund, når præsidenten selv er kartelboss og vil indføre frihandel som den nye statsreligion? Og er det, vi ser, nærmest et moderne svar på piraternes frihavne i Caribien eller en vækststrategi i forfordelte lande verden over?
Tag med på et tax-free venture mod Honduras og øen Roatan, hvor verden er mere skæv, end den er rund. Undervejs stiller vi skarpt på det uforløste relationer, frihandlen har til vores egen vækst og velfærd – og udfordrer nye og gamle fortællinger om, hvad Latinamerika er og kan være.
Link: Det Andet Amerika on Apple Podcasts
Onsdag den 15. september 2021 kl. 19.00-21.00 afholder Netla sit første ikke virtuelle Seminario Permanente i år. Det foregår i Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København.
Fem specialestuderende fra forskellige danske universiteter fremlægger denne aften hver især deres nyligt godkendte speciale, som alle relaterer sig til Latinamerika. Oplæggene vil vare ca. 15 minutter. Efter pausen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til de færdige kandidater. Netlas nyvalgte næstforkvinde Elena Ansotegui vil være tovholder.
OBS! Netla har tidligere haft en “specialegruppe”, hvor specialestuderende fra forskellige universiteter, havde det til fælles, at de skrev speciale relateret til Latinamerika. I specialegruppen kunne de støtte hinanden, og opnå gensidig råd og ideer under specialeforløbet. Imidlertid har specialegruppen ligget “død” i en årrække, fordi Netla ikke har haft mulighed for koordination mellem universiteterne. Det har vi fået gennem Elena, der via sit arbejde på KUA har forestået koordinationen. Må denne aften vise, om der er behov for at få gang i “Specialgruppen” på ny.
Præsentation:
Yurika Kristensen, Cand.mag. Spansk sprog og kultur, Københavns Universitet.
Los Rendidos- en alternativ beretning
Præsentation og analyse af bogen “Los Rendidos – Sobre el Don de Perdonar”, af José Carlos Agüero.
Forfatteren er søn af to medlemmer af “Den Lysende Sti”. Hans fortælling er en alternativ beretning i forhold til den hegemonisk diskurs fra det officielle Peru.
Ana Hvidberg, BA, Spansk sprog og kultur, Københavns Universitet.
Flertydighed i det mexicansk-amerikanske grænseland (BA-projekt).
Projektet søger at undersøge, hvordan grænsen mellem Mexico og USA er repræsenteret i litteraturen på begge sider og de forskellige tvetydige realiteter og oplevelser af livet i regionen. Målet er igennem feministisk og dekolonial ramme, at afsløre og forstå den eurocentriske epistemologi og de koloniale og patriarkalske strukturer i grænsesamfundet samt i en global kontekst.
Julie Dam Christiansen, Cand. ling. merc. Copenhagen Business School.
Kvinder i bur: Etik eller profit?
Det danske modebrand Carcel baserede deres forretning på strategi, som forbrugere faldt pladask for: Lækkert og bæredygtigt tøj fra et brand, som gør en forskel for udsatte kvinder i Peru. What’s not to like? Men tager man et dybere kig på markedsføring, branding og det diskursive budskab, tegner der sig et billede af en virksomhed, der på trods af de ellers politisk korrekte intentioner, har fødderne solidt plantet i en kolonialistisk fortid.
Dea Kudsk, Cand.mag. Kultur- og sprogmødestudier og historie, Roskilde Universitet
Den tid vi lever i/historieøkologi og genordning af tænkningen
For overhovedet at kunne forholde sig til historie må vi først forholde os til tid – hvis intentionen som her er at bedrive epistemisk afkolonisering/antikoloniel tænkning. Den vestlige tidsopfattelse illustreres vel bedst ved et ur, en linje af successive årstal. Jeg vil tale om tid – jeg vil forsøge både at tale om hvordan vi lever i tiden og hvordan vi lever med den tid, der er gået og den der vil komme.
Freja Ruby Flejsborg, Cand.mag. Interkulturelle Studier, Århus Universitet
The Indigenous Lesson – An intercultural Study of how to Decolonize Indigenous Knowledge with Agonism at the University of Aarhus
Mit speciale fokuserede på den agonistiske og dekoloniale praksis i at inkludere de indfødte fra Latin Amerika i vidensproduktionen i akademiske institutioner og det udviklede sig derefter til et produktspeciale, da jeg fremskrev hypotesen, at det er nødvendigt at skabe mere interkulturel bevidsthed igennem en agonistisk diskurs indenfor Vestlige universitetet for at minimere spændingerne mellem de indfødte og den vestlige verden og derved adressere ”the wickedness” i problemet. The Indigenous Lesson tog form som en videopræsentation med formålet at introducere kosmosvisionen for tre oprindelige kulturer: Mapuche, Quechua og Miskita.