Film og foredrag: ”Hasta la Raíz”, den 15. marts 2018 kl 19.30 – 21.00

pict_

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlems- og julefernisering 2017, med efterfølgende film
Torsdag den 7. december 2017 kl. 18-21


Film: Retten til at blive hørt – oprindelige folks kamp for deres rettigheder
Reception fra kl. 18-19: Sædvanen tro indbyder Netla sine medlemmer på et glas rødvin og lidt snacks før jul.
Filmen 19.30, Retten til at blive hørt, ved Niels Boel vises herefter efter oplæg fra instruktøren selv.
Filmen varer 1/2 time og er produceret af VF Film.
Niels Boels nye film handler om oprindelige folks kamp for deres rettigheder i det mellemamerikanske land Honduras. Filmen tager udgangspunkt i mordet sidste år på den internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper Berta Cáceres.
Hun var leder af lenca-indianernes organisation. Som modtager af den amerikanske miljøpris Goldman var hun det mest kendte offer i kampen for miljøet i Honduras. Men mange andre honduranere må lade livet i forsvaret for naturen.
Sted: Café Globen, Turesensgade 2b 1368 Kbh

 

Onsdag den 14. november 2017 kl. 19:30-21:00
Brazil in Crisis – About a New Economic Agenda, Political Bargaining and Those Who Pay the Bill, ved lektor i portugisiske og brasilianske studier George Wink, Københavns Universitet.


No sooner had Dilma Rousseff (Workers’ Party) been reelected as Brazil’s president in 2014 when the political opposition, aided by the mass media, stimulated broad public support and started to work towards overthrowing the president in order to impose their own political agenda and economic policies.
They succeeded in doing so, in August 2016, by pushing through a so-called impeachment process, which brought Vice-President Michel Temer as their zealous marionette into office. Since then, Brazil has witnessed a breathtaking legislative activity to make it – in neoliberal eyes – fit for the future, which, instead of stabilizing the country, has so far provoked a general turmoil and further deteriorating economic and social indicators.
The presentation will explain about the backgrounds of this extremely worrying course of events, showing which interests are really in play, how they have managed to prevail against democratic structures and what the drastic consequences for the Brazilian people are.
Sted: Café Globen, Turesensgade 2b 1368 Kbh

 

Onsdag den 18. oktober 2017 kl. 19.30 – 21.00
Foredrag om den politiske situation i Venezuela ved journalist Jørgen Laurvig – tidligere DR-korrespondent og ekspert i Latinamerika.

Han vil fortælle om den aktuelle politiske udvikling i Venezuela. Et land på randen af borgerkrig. Siden olieprisen styrtdykkede for et par år siden, er landet med de store oliereserver og afdøde Hugo Chavez in mente, ofte blevet kaldt “det 21. århundredes socialisme”. Landet er i dag efter Hugo Chavec’ død efterladt i en håbløs økonomisk og politisk forfatning, ude af stand til at betale for basal import, eksempelvis medicin og en lang række nødvendige daglige fødevarer, kort sagt en næsten kaotisk situation for landet. Dette har afledt voldsomme protester internationalt, og præsident Nicolas Maduro er kommet i både national og international modvind bl.a. for ikke at respektere demokratiet.
Sted: Café Globen, Turesensgade 2b 1368 Kbh

 

Lørdag d. 20. maj 2017 kl. 9.30-16.00 i Osram-huset (lille sal), Valhalsgade 4, Nørrebro

Endagsseminar: Argentina – Kultur og Samfund.

NETLA endagsseminar Argentina kultur og samfundArgentina, landet syd for Brasilien er næsten lige så stort som Indien. Det er hjemsted for tango, fodbold og fyldt med passion og dramatik – ikke mindst politisk og kulturelt. Det er nogle af de emner, som NETLA sætter fokus på ved årets endagsseminar.
Vi serverer en argentinsk frokost og lidt Malbec-vin efter sidste oplæg. Inden da skal vi omkring det akademiske, tangoen og fodbolden, og vi runder den politiske og sociale udvikling. Og vi håber at se både medlemmer og ikke-medlemmer lørdag d. 20. maj i Osram-huset på Nørrebro.
Program for endagsseminaret ”Argentina – kultur og samfund”
9.30-10.00: Registrering og morgenmad
10.00-10.15: Velkomst og praktiske oplysninger v. forkvinde for NETLA’s bestyrelse Stina Pilmark
FORMIDDAGENS PROGRAM
10.15-11.00: ”Argentina – her og nu” v. Ebbe Fischer, journalist og medlem af NETLA’s bestyrelse
Ebbe Fischer er tidligere korrespondent i Argentina for Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad m.fl. Han har boet fast i landet fra 2006-2011. Ebbe Fischer vil som optakt til seminaret gennemgå den politiske udvikling i landet de seneste ti år
11.00-11.45: ”Politivold i Buenos Aires” v. Marie Ørum Wikman, ph.d.-studerende Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet
I sin præsentation vil Marie Ørum Wikman fortælle om sit ph.d.-projekt, hvor hun gennem længerevarende etnografisk feltarbejde har fulgt en mindre gruppe af pårørende til ofre for drab begået af politiet i Buenos Aires. Det typiske offer for denne type drab i Argentina i dag er unge mænd fra fattige urbane områder, og præsentationen vil sætte fokus på de pårørendes kamp for at gendrive legitimiteten af deres sønners død. Gennem deres kamp inviteres vi til at reflektere over bredere sociale og politiske processer i de argentinske samfund, som gensidigt berettiger og muliggør, at denne type drab finder sted.
11.45-12.30: Frokost og netværkeri
EFTERMIDDAGENS PROGRAM
12.30-13.15: ”Julio Cortázar – i krydsfeltet mellem spansk og dansk sprog og kultur” v. Camilla Skjødt, Forlægger og redaktør
“Enhver der ikke læser Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil sandsynligvis lidt efter lidt tabe håret.” (Pablo Neruda)
Nye læsere kan med fordel starte her. Med det moderne hovedværk i latinamerikansk litteratur; Julio Cortázars eksperimenterende murstensroman Hinkeleg (Rayuela) fra 1963, der for længst er udgivet på mere end 30 sprog og nu endelig udkommer på dansk i Rigmor Kappel Schimdts oversættelse på Skjødt Forlag. Romanen har i den spansktalende verden en status, der bedst kan sammenlignes med James Joyces Ulysses i den dansk-angelsaksiske kulturkreds.
Forlægger og redaktør af “Hinkeleg”, Camilla Skjødt kommer og fortæller om romanen i dens danske udgave, om udfordringerne i krydsfeltet mellem spansk og dansk sprog og kultur, og om hvorfor hun mener, det er så vigtigt, at de danske læsere – om end med 54 års forsinkelse – får adgang til denne hidtil oversete klassiker i Danmark.
13.15-14.00: ”Tangoens univers” v. Navina Østergaard, tangounderviser
Tangoens univers er en guldgrube af musik, dans og poesi, der på paradoksal vis forener det stramt komponerede med improvisationens særegne kunst: Musikken kombinerer en fast rytme med smægtende violiner, dansen har omfavnelsens begrænsning som hjem for absolut hengivelse og poesien forener det nære liv med de store følelser i en regelmæssig rimstruktur. Tangoen er nært forbundet med Buenos Aires, Argentinas hovedstad, hvor den opstod i slutningen af 1800 tallet i en smeltedigel af forskellige kulturer og samtidig har den universel appel, med levende tangomiljøer i storbyer spredt ud over hele verden… også i København.
14.00-14.15: Kaffepause
14.15-15.45: ”Fodbold er Gud” (film og foredrag) v. Ole Bendtzen, filminstruktør
Ole Bendtzen har instrueret dokumentarfilmen ”Foldbold er Gud”, der følger tre Boca Juniors hans for hvem fodbold er meget mere end blot en sport. Vi ser filmen og derefter vil Ole Bendtzen holde et kort oplæg og besvare spørgsmål.
VIN OG NETVÆRKERI
15.45-16.00: NETLA byder på et glas vin til at gå hjem på
Praktiske oplysninger
Sted: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N (lille sal)
Pris: for medlemmer 75 kr., for ikke medlemmer 175 kr. (prisen inkluderer morgenmad, kaffe/the, frokost og et glas vin at gå hjem på).

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.