Velkommen til en ny og spændende efterårssæson i Latinamerikas tegn!

Se vores program for efteråret her: 

Tirsdag d. 25. september kl. 19.30-21.00: ”Mit liv i et kommunistisk Cuba”, foredrag på Café Globen

Dibui (billede)NETLA inviterer indenfor, når cubanske Dibuichen Cruz fortæller om sin opvækst på den kommunistiske ø og hvordan han har oplevet udviklingen i landet siden 1980’erne. Indledningsvis vil NETLA kort præsentere et rids af den politiske situation netop nu og de helt overordnede historiske linjer siden den kommunistiske magtovertagelse i 1959.

Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Lørdag d. 24. november kl. 9.30-15.30: Endagsseminar om Mexico i Casa Latinoamericana

NETLA er i gang med planlægningen af et større endagsseminar lørdag d. 24. november kl. 9.30-15.30 i Casa Latinoamericana. Årets emne bliver Mexico, som vi vil angribe både kulturelt, litterært, politisk og historisk.

Vi glæder os til snart at kunne udsende et detaljeret program med kompetente oplægsholdere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Sted: Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10, 2500 Valby

 

Tirsdag d. 11. december kl. 18.00-20.30: medlemsreception og foredrag på Café Globen

Kl. 18.00-19.00: reception for NETLAs medlemmer

NETLA byder traditionen tro vores medlemmer – nye som gamle – på et glas vin og lidt snacks. Kom og netværk i hyggelige omgivelser inden foredraget kl. 19.00.

 

Kl. 19.00-20.30: ”Med Latinamerika som speciale”

NETLA har inviteret nogle specialestuderende til at komme og fortælle om deres projekter om Latinamerika. De vil fortælle om, hvordan det er at fordybe sig i et nicheområde, give os den nyeste forskning på området og på den måde dele ud af den viden, som de har fået efter mange måneders hårdt arbejde.

Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.